Meatza

Jeg er glad for at nogen har opfundet meatza, en pizza uden bund. Egentlig kan også kaldes et fladt farsbrød med tomatsauce og ost, lige meget hvad, det smager herligt.





4 personer med salat til:
500 g hakket øko oksekød
500 g hakkede grøntsager af eget valg, dog er 1 mellemstort løg inkluderet (jeg brugte rødt spidskål, løg og squash) - en rest salat fra dagen før kan fint bruges!
1 øko æg
100 g pikantost med krydderier - kan udelades
1-2 tsk. fint salt, friskkværnet peber
200 g god tomatsauce, hjemmelavet eller Urtekram f.eks.
200 g revet ost efter eget valg

Hak grøntsagerne i en foodprocessor.
Bland kød, hakkede grøntsager, æg, pikantost, salt og peber med hænderne, eller håndmikser med dejkroge, til en sammenhængende fars.
Læg farsen på en bageplade med bagepapir eller i en tærteform, og glat ud til pizzaform.
Smør tomatsauce på.



Bag meatzaen 20 minutter, tag den ud og bred revet ost over.
Bag meatzaen 15-20 minutter mere, og server den med en god grøn salat.

Kommentarer