Fine rugmelsboller

12-15 boller:
15 g øko gær (eller alm. gær)
7 dl koldt vand
1/2 dl rapsolie
100 g femkornsblanding eller jawsblanding
250 g rugmel
sigtemel
2 spsk. groft salt

Pisk gæren ud i koldt vand, tilsæt salt, 5-kornsblanding og rugmel. Pisk det godt igennem med et piskeris, så der kommer luft i dejen. Tilsæt så sigtemel lidt efter lidt, mens du rører dejen godt igennem med en grydeske. Dejen skal blive som havregrød, ikke tynd, men heller ikke bombastisk. Rør i dejen til du kan mærke, at den bliver smidig.
Læg et vådt viskestykke eller folie over dejen og stil den ved alm. rumtemperatur til næste morgen eller min. 6 timer.
Læg dejen på en bageplade med skeer. Glat bollerne med en ske dyppet i vand. Kan pensles med en blanding af vand og yoghurt naturel, hvilket giver en smuk blank overflade, kan også drysses med birkes efter pensling.
Bag bollerne 28-30 minutter ved 200 grader. Hvis du bager i vamluftsovn med 2 plader af gangen skal du nok flytte den nederste plade op efter, når den øverste tages ud, og give den 3-4 min. mere.

Kommentarer