Rødbede pyt-i-pande med nødder

5-7 grønkålsstængler
2 æbler
1-2 løg eller 1 stor porre
2-3 rødbeder
50 g hasselnødder
salt, peber, honning
rapsolie
frisk timian
evt. lidt chili eller Ras El Hanout (arabisk krydderiblanding)


Rib grønkålene, og skyl bladene godt. Hak dem groft.
Skær æblet i grove tern.
Skær løg i fine både.
Skræl rødbederne og skær dem i tern.
Hak hasselnødderne groft.

Varm olien op og tilsæt grøntsager, nødder og friske timianblade. Drys med salt og peber.
Svits i 10-12 minutter. Grøntsagerne skal være al dente. Smag til med mere salt, lidt honning, måske lidt tørret chili/Ras El Hanout.
Til sidst drysses med friskhakket persille.

Server til kålpølser, medister, koteletter, svinekam.

Kommentarer