Salat med bagte rødbeder, bagt selleri og knasegrønt

4 store rødbeder
1 stor selleri
4 stilke grønkål
2 syrlige æbler
1 lille glas kapers
2 håndfulde gode oliven
olivenolie, sennep, honning, salt, peber

Pak en vasket og tyndtskrællet selleri ind i folie, og læg foliepakken og vaskede rødbeder i et ovnfad, og bag 30-40 minutter ved 160 grader. Stik i grøntsagerne med en gaffel, de må gerne være al dente, men ikke hårde.

Afkøl de bagte grøntsager, og skær dem i tern.
Skær æblet i tern  og vend dem i lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.

Rib grønkålsstænglerne, og skyl grønkålen omhyggeligt. Hak derefter kålen ret fint, evt. i foodprocesser.

Vend det hele med kapers og oliven. Lav en dressing af olie, sennep, salt, peber og honning og vend det i salaten.

Server til koteletter,  frikadeller, svinekam eller bovsteg.

Kommentarer