Stegt multe med bacon-æble crumble

4 store multefileter
2 skalotteløg
2 æbler
4 stykke skiver god bacon
olie
raps- eller hasselnøddeolie, æbleedikke, sennep, honning
salt, peber

Skær multefileterne i 2 stykker hver.
Hak skalotteløgene fint.
Skær æblerne i fine tern.
Skær baconen i små tern.

Svits baconternene i lidt olie til de er crispy, tag dem op af panden og sæt til side. Steg løg og æbletern i baconfedtet til de er semibløde og brunlige. Læg dem sammen med bacontern og hold det varmt.
Drys multen med salt og peber på begge sider, og steg multen 2-3 minutter på hver side i lidt rapsolie.Hold fisken varm.
Lav en dressing af olie, sennep, æbleedikke, honning, salt og peber, det skal smage syrligt-sødt.
Vend æble/løg/baconblandingen i dressingen, det skal blive smovset, men må ikke drive af væde.
Anret straks fisken med to stykker på hver tallerken, og læg løg/æble/baconblandingen ovenpå.
Dryp ganske lidt dressing rundt i kanten af tallerkenen, og skynd dig at spise.

Kommentarer