Rugkonvolutter - til madpakker

15 g gær
7 dl. kold væske (vand, mælk)
1 spsk salt
1/2 dl olie
250 g fint rugmel
hvedemel

Opløs gæren i den kolde væske, tilsæt salt og olie og rør rundt.
Tilsæt rugmelet og pisk dejen godt igennem.
Tilsæt så hvedemel lidt efter lidt, mens du ælter dejen godt igennem. Det skal nok mel i til at dejen slipper dejfadet, men ikke så meget at dejen bliver tung at ælte.
Sæt dejen til hævning i minimum 4 timer ved stuetemperatur, den kan uproblematisk stå til hævning i op til 24 timer, hvis den ikke står varmt.
Strø lidt hvedemel på køkkenbordet, og tag dejen ud på bordet. Form dejen til én eller flere pølser og skær pølserne i tykke skiver til boller. Form hver skive til en bolle. Når alt dej er brugt, så  rul dejen flad med en kagerulle, pres evt. også lidt med fingrene, til du får flade boller. Fold så bollen sammen på midten, til halv størrelse og nu i to lag. Gentag med alle boller.
Pensl konvolutterne med æg, og bag dem 20 minutter ved 200 grader. Tjek at de er bagte: de skal lyde hule, når du banker let på dem.
Åben konvolutten i den 'åbne' ende, og smør dem, eller fyld dem med dit ynglingspålæg.

Kommentarer