Brunchtallerken med kraft og smag

4 øko æg
8 spsk. piskefløde
250 g kyllingelever eller hjerter (skal renses for hinder og lignende, så de er spiseklare)
2 spsk. smør
2 spsk. hyldeblomst- eller hyldebærsaft (portvin eller balsamico)
1/2 bakke spinatblade
2-3 stilke bredbladet persille
1-2 spsk. olivenolie og 1-2 tsk. balsamicoeddike
100 friske bær (hindbær, blåbær, brombær, ribs, solbær, kirsebær)
eller 50 g tørrede bær (tranebær, blåbær, kirsebær)
basilikumblade (gerne rød basilikum)
salt, peber

Steg kyllingelever eller hjerter i smør på en pande, krydr med salt og peber ca. 5 minutter. Tilsæt til slut saft og lad det koge væk. Læg kødet i en tallerken og hold det varmt.
Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med lidt salt, peber, og væske.
Hæld lidt smør eller olie i den regjorte pande og lav røræg.
Skyl spinatbladene og persillen og dup dem helt tørre. Vend spinatbladene med ganske lidt olivenolie og balsamicoeddike. Riv blade af persillen med lidt stængel på.

Anret på store tallerkner:
En lille bunke røræg, en lille bunke hjerter/lever - omkranset af spinat. Persillebladene fordeles på rørægget, og bærrene lægges dekorativt mellem de øvrige ingredienser. Drys basilikumblade over til sidst.


Kommentarer