Kokosfløde til flødeskum og frosting

Brug en høj kvalitet kokosmælk, helst økologisk. Evt. Terrasana fra Rømer, http://www.romernaturprodukt.dk/, som er på 22% fedt og uden tilsætning. Kan også købes hos www.viivaa.dk



Lækker kokosfløde til flødeskum eller frosting, dvs. en fed glasur til cupcakes eller muffins.
2-3 dl:
1 ds. kokosmælk (ikke light)
vaniljepulver
2-3 tsk. flormelis, evt. Stevia (bruges som der står på pakken)

Start dagen før du skal bruge fløden. Sæt dåsen med kokosmælk i køleskabet. Den skal være meget kold ved starten af processen.
Tag dåsen ud af køleskabet. Vend dåsen på hovedet, da kokosfløden ligger i toppen af dåsen. Åben dåsen i bunden, og hæld 'kokosvandet' over i en anden skål, og gem til anden brug, f.eks. smoothie.
Tag kokosfløden op i en piskeskål, og pisk som du gør ved flødeskum. Efter nogle minutter får du en fin, fin kokosflødeskum. Smag til med vaniljepulver og sukker/sødestof. - Opbevar koldt til brug.

Bruges som almindelig flødeskum.
Kan også bruges til frosting på cupcakes/muffins, som ovenfor eller med yderligere tilsmagning af kako, revet kokos, citronsaft/skal, likør, frysetørret frugt, finthakkede nødder...

Kan opbevares nogle dage i køleskabet.

Du kan også købe en kokosfløde 'Kara' fra http://www.rikana-sundkost.dk/, der kan piskes uden ovennævnte procedure. Produktet er med stivelse, men alt sammmen naturligt.

Kommentarer