Paleo/stenalderkost principper

I paleo kost spiser man ikke kornprodukter (brød, pasta), ris, quinoa, amaranth, eller bønner, linser og lignende.

Man spiser:

  • Alt kød, indmad og vildt kød – også fedt kød
  • Fisk og skaldyr
  • Æg
  • Alle grøntsager (mest overjordsgrøntsager, færrest rodfrugter og gulerødder)
  • Nødder og frø
  • Urter og krydderier
  • Olier i form af avocado, oliven, nødder o. lign.
  • Moderat med frugt (brug mest fra vores egen kultur, mindst af de meget søde fra varmere klimaer)
  • Lidt tørret frugt
  • Lidt mørk chokolade >70 %
  • Fede, proteinrige mælkeprodukter som fx , smør, ghee, ost, fløde, skyr (med lidt fløde i),
  • 10% græsk yoghurt

  • Spis mere fedt. Du skal spise til samme kalorieindtag, som før. Når du skærer drastisk ned på kulhydraterne er der plads til, og behov for, fedt. Spis god fedt. Ost, fløde, mayonnaise, olivenolie, kokosolie, fed kokosmælk, kød med fedt på (også kyllingeskind), oliven, avocado... Husk også proteinerne.

    Sørg for at få mange grove, grøntsager, særligt kål er en vitamin- og fiberbombe af de gode.

    Spis lidt frugt, men gerne sammen med fed og proteinrig mad, da det ellers kan påvirke blodsukkeret mere end det er hensigtsmæssigt. Spis ost eller nogle nødder sammen med din formiddags- eller eftermiddagsfrugt.

    Spis så lidt sukker som muligt, og brug rørsukker, honning, kaktusblomstssukker, stevia, sukrin, agavesirup eller f.eks. kokos, når noget skal sødes, for at få den rette smag frem. Bananer er gode at søde sundheds-barer med, de giver sødme, men i en mindre blodsukker påvirkende form end egentlig sukker. Bland fedt sammen med det søde, så påvirker det ikke blodsukkeret så meget!

    Kommentarer