Thai inspireret kyllingesalat



5-600 g kold kylling uden skind og ben
2 hjertesalat
5 skiver moden ananas (ikke dåse)
1 stor moden avocado
10 små cocktail tomater
1/2 agurk
1 gulerod
en håndfuld basilikumblade
20 g macademianødder eller cashewnødder
5-6 spsk. figen/ingefær/dild creme (se opskrift aspargessalat med creme af figen, ingefær og dild) blandet med 1 tsk. sesamolie
- alternativt 5-6 spsk. olivenolie, 1 tsk. sesamolie, 2 tsk. frisk revet ingefær, salt, peber og honning pisket sammen til en krydret sødlig dressing

Skær den kolde kylling i mundrette stykker. Vend kyllingestykkerne i dressingen. Sæt til side.
Skyl hjertesalat, tør den grundigt, og snit den i fine strimler.
Skræl ananas'sen, skær 5 skiver, og skær skiverne i tern.
Skræl avocadoen, fjern stenene, skær halvdelene i både og i tern.
Skyl tomaterne, tør dem og skær dem i halve og i tern.
Skyl agurken, tør den, skær den først i 2 cm brede stykker, sæt hvert stykker på højkant, del i to og skær så i stykker på den anden led. Derved får du høje smalle stykker.
Skræl guleroden, og del den i to stykker. Fortsæt så med at skrælle de to stykker, til du får en masse fine gulerods spåner.
Pluk en håndfuld basilikumblade af din basilikumplante.
Rist nødderne ved lav varme til de dufter skønt og har fået brune 'pletter'. Hak dem groft.

Bland nu alle grøntsagerne med let hånd, bland kyllingestykker forsigtigt i salaten. Drys hakkede nødder og lidt ekstra basilikumblade over og server.

Kommentarer