Gazpacho med vandmelon

Kold suppe, god i sommervarmen. Opskriften rækker til en skål suppe til 4, som forret - eller som hovedret til 2.
Her er suppen lavet på blandt andet vandmelon og kalamataoliven, et godt samspil af sødt og salt.



500 g mosede øko tomater (1 papkarton) eller 1 ds. hakkede tomater plus lidt vand (Årstiderne har også gode mosede tomater på glas)
1/4 lille vandmelon (gerne kernefri)
1 rød øko snackpeber
2 fed hvidløg
1/4 stor eller 1/2 mindre squash
1 dl (løst pakket) friske krydderurter
1 lille skalotteløg
8 kalamataoliven uden sten
evt. 1/4 dl olivenolie (valgfrit)
saft af 1 lime
salt (gerne urtesalt), peber, 5-7 dråber Tabasco


Op i blenden med alle ingredienser og blend til en tyk suppe, men ikke mere end at der lidt grøntsagskrymmel tilbage. Smag til, smagen skal være krydret, syrlig-sød, med en salt eftersmag.

Vi spiste kyllingespyd til, med kyllingebidder marineret i soya, honning og ingefær, bagt i 20 minutter ved 200 grader.


Kommentarer