Gæstebud II - kokosis med macademiacrunch og parfait med hyldeblomst og jordbær

Gæstebud - dessertafsnittet.
Hjemmegjort is er lykken, både med og uden en ismaskine!

Kokosis med Macademiacrunch - en fantastisk is.
Is:
1 ds. fed og velsmagende kokosmælk
Livinghealthywithchocolate billede
1 dl. piskefløde
2 spsk. arrowroot eller Maizena
et nip fint havsalt
3 spsk. flydende honning
1 æg
1 tsk. vaniljepulver (Urtekram)

Pisk kokosmælk, fløde, æg arrowrootpulver, honning, salt og æg sammen i en skål. Hæld det i en tykbundet gryde og bring det til kogepunktet, lad det simre et par minutter til det tykner. Tag det af varmen og afkøl nogle timer (skal være helt koldt).

Macademiacrunch:
11/4 dl. groft hakkede macademianødder
1 spsk. flydende honning
1 tsk. kokosolie (blød)
et nip fint havsalt

Rør nødderne med honningen, kokosolien og saltet.
Bred massen ud på en bageplade med bagepapir og bag det 10 minutter ved 180 grader. Afkøl helt og hak det til nougat-crunch.

Bland crunchen i den afkølede iscreme.

1. Uden ismaskine:
Hæld ismassen i en form og frys det 3-4 timer.
Isen bliver ret hårdt, og skal tø op 1 time på køkkenbordet før det kan kugles op, efter frysning mere end 2-3 timer. Frys det eventuelt i en brødform og skær det i skiver i stedet, når det semitøet.
2. Med ismaskine:
Kør isen i maskine, som der står i instruktionsbogen.

Lad ikke isen stå ret mange dage i fryseren før du skal bruge den, den er bedst frisk. Den kan køres en tur i foodprocessoren inden brug, hvis du synes den bliver krystalliseret, og serveres lidt softiceagtigt.

Opskriften er fra bloggen 'Living healthy with chocolate'.

Parfait med hyldeblomst og jordbær - super sommerligt og smeltende lækkert:
5 æggeblommer
1 dl. vand
60 g rørsukker
1/2 l piskefløde
4 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft
2 dl jordbær

Skyl, tør og skær de 2 dl. jordbær i stykker.
Sæt en lille gryde over med en sjat vand til et vandbad.
Bland æggeblommerne, vandet og sukkeret i en skål der kan hvile på gryden, og pisk massen over vandbad til det skummer og sukkeret er holdt op at knase.
Afkøl æggemassen ved at sætte skålen i en større skål med koldt vand, mens du pisker.
Pisk fløden til blødt skum, og bland med let hånd din afkølede æggemasse i den piskede fløde sammen med hyldeblomstsaften og jordbærskiverne.

1. Uden ismaskine:
Hæld ismassen i en stor form og frys minimum 4 timer. Denne is bliver ikke så hård og kan kugles op efter kort tid ude af fryseren. Laver du den flere dage i forvejen skal den dog stå ca. 20 minutter ude før du kugler op.
2. Med ismaskine:
Hæld ismassen i ismaskine og kør den i følge instruktionsbogen. Sæt den der efter i fryseren til den skal bruges. Lad den stå ude på køkkenbordet lidt tid, før du kugler den op.

Server evt. begge slags is i store dybe tallerkener med lidt frisk mynte og en biscotti småkage til.






Kommentarer