Tykmælks koldskål med jordbær

Terrassemad!



1 l økologisk tykmælk
+ 1 dl fløde (LCHF)
2 øko æg* (eller pasteuriserede hele æg eller æggeblommer)
3-6 spsk. lys agavesirup (ell. 3 spsk. sukrin)
1/2 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 bk. jordbær

Fjern blomsten på jordbærrene, skyl dem let, tør dem evt. i køkkenrulle, og del dem i skiver eller stykker. Jeg brugte skovjordbær fra min have, de er ikke delte.

Pisk med elpisker æg, vaniljepulver og agavesirup til det er skummende. Pisk så tykmælken ( og fløde) i med et almindeligt piskeris til massen er godt blandet. Vend forsigtigt jordbær i eller læg dem i bunke midt i hver tallerken. Server straks.

* Jeg bruger rå økologiske æg, men det er en temperament sag om man tør det. Man kan skolde skallen super kort, hvis man vil fjerne eventuelle bakterier. Spis altid mad med rå æg med det samme, eller opbevar det ganske kort tid i et køleskab.

Kan laves uden æg. Pisk blot agavesirup og vaniljepulveret ud i tykmælken/fløden.

Kommentarer