En passende fordeling af kulhydrat, protein og fedt i kosten holder dit blodsukker stabilt, og sikrer at du ikke producerer for meget insulin. Mange undersøgelser har vist, at en insulinsænkende kost kan forebygge en række livsstilssygdomme og gøre det lettere at holde en hensigtsmæssig vægt hele livet.
Insulinsænkende kost er rigtigt sammensat mht. fordelingen af kulhydrat, protein og fedt.
Insulin regulerer blodsukkeret, og jo mere sukker og stivelse du indtager jo mere vil din krop producere insulin for at genskabe det normale blodsukkerniveau.
Et højt insulinniveau er ikke hensigtsmæssigt, da det påvirker mange af vores vitale organer og bl.a. øger risikoen for:
- øget væske i kroppen
- fedme og sukkersyge
- træthed
- hovedpine/migræne
- forhøjet blodtryk
- depression
- koncentrationsbesvær
- menstruationsforstyrrelser
- inflammatoriske sygdomme
- nedsat fertilitet
- hjerte-kar sygdomme og visse kræfttyper
- forhøjet kolesterol (af den 'lede' slags)
Du skal derfor søge at spise en kost med et minimum af hurtige kulhydrater, der påvirker blodsukkeret meget, og i stedet spise protein, sundt fedt og langsomme kulhydrater, da disse fødevarer giver et stabilt blodsukker og en lav insulinpåvirkning.
Protein nedbrydes til aminosyrer, som ikke er sukker og derfor ikke forstyrrer dit blodsukker
Fedt nedbrydes til fedtsyrer, som heller ikke er sukker og derfor ikke påvirker dit blodsukker
Kulhydrater er opbygget af sukkermolekyler, og bliver i tarmen omdannet til sukker. Når madens kulhydrat er nedbrudt til sukker i tarmen, føres det fra tarmen til blodet, og blodsukkeret begynder at stige.
Kulhydrater påvirker insulinproduktionen forskelligt alt efter:
mængden - hvor meget du kulhydrat du spiser
deres tilgængelighed - hurtige eller langsomme kulhydrater
kroppens forbrug - dit motionsniveau
Pas derfor på, hvor meget kulhydrat du spiser, spis de langsomt optagelige kulhydrater, og sørg for at få motion, da det medvirker til forbrænding af kulhydraterne, således at de ikke påvirker insulinniveauet negativt.
Spis kulhydrat sådan her:
Undgå slik og tomme kulhydrater, undgå eller minimer dit forbrug af stivelsesrig og fiberfattig mad som hvidt brød, hvedepasta, hvid ris, kartofler (særligt bagte), chips, cornflakes, sukkerig müesli...
Spis lidt af kulhydraterne med mellemkraftig blodsukkerpåvirkning og gode fibre, så som rugbrød, knækbrød, fuldkorns- eller rugpasta, brune ris, quinoa, hel hirse, perlebyg og perlerug mv. - hvis du ikke har glutenallergi (har du glutenallergi, så spis f.eks.: boghvede, hirse, amarant, quinoa, fuldkorn rismel).
Spis eventuelt lidt tørret frugt.
Spis mange kulhydrater fra grøntsager, særligt rå. Spis moderat af frugt (men undgå den sødeste slags som mellemmåltid, da det påvirker blodsukkeret meget, spis det som dessert efter et rigtigt sammensat måltid). Spis nødder og frø, gerne rå, da der også i disse madvarer er gode kulhydrater.
Spis gerne lidt mørk chokolade med over 70 % kakaoindhold, da det indeholder relativt lidt sukker, og en række gode antioxidanter, efter et hovedmåltid.
Indtag vin og spiritus i små mængder, da det påvirker dit blodsukker og hæmmer forbrændingen. Og tænk på at øl bl.a. er lavet på korn og har en kraftig blodsukkerpåvirkning. Indtag helst alkohol sammen med mad, da mad gør alkoholoptagelsen langsommere. Vin i mad er ikke et problem, da opvarmning får alkoholen til at fordampe!
Lad et hvert af dine måltider bestå af 1/3 kulhydrat, 1/3 protein og 1/3 fedt, så har du et sundt udgangspunkt.
Den mad du finder her på bloggen vil kunne bruges i måltider, der giver dig et sundt udgangspunkt.
Jeg designer maden ud fra princippet om meget protein, sundt fedt og langsomme kulhydrater. Desuden tror jeg på en høj ernæringsmæssig og sundhedsmæssig værdi i rå grøntsager og rå eller let forarbejdede nødder, så disse elementer indgår i mange af opskrifterne. Der er selvfølgelig også kogte og stegte elementer i mange af opskrifterne, men jeg søger altid at behandle madvarerne med omtanke og omhu, så de kan fremstå så enkle og sunde som muligt.
Spis 3 hovedmåltider og gerne 2-3 lette mellemmåltider efter de samme principper om lav blodsukkerpåvirkning. De sunde mellemmåltider er med til at fjerne trangen til usunde ting, og de sikrer blodsukkerstabilitet.
Kager og desserter skal helst spises efter et sundt hovemåltid, da det giver mindst blodsukker påvirkning. Rigtig flødeis kan bedre end andre søde sager spises mellem hovedmåltider, da koblingen mellem fedt og kulhydrat giver en langsommere kulhydratoptagning.
Læs eventuelt mere om blodsukker, insulin, sundhed, sygdom og sund mad i:
'Spis dig rask' af Bjarne Stigsby og Hanne Juul
'Nyd livet, lev fedt og bliv slank!' af Niels Ehlers og Susanne Kjær
Insulinsænkende kost er rigtigt sammensat mht. fordelingen af kulhydrat, protein og fedt.
Insulin regulerer blodsukkeret, og jo mere sukker og stivelse du indtager jo mere vil din krop producere insulin for at genskabe det normale blodsukkerniveau.
Et højt insulinniveau er ikke hensigtsmæssigt, da det påvirker mange af vores vitale organer og bl.a. øger risikoen for:
- øget væske i kroppen
- fedme og sukkersyge
- træthed
- hovedpine/migræne
- forhøjet blodtryk
- depression
- koncentrationsbesvær
- menstruationsforstyrrelser
- inflammatoriske sygdomme
- nedsat fertilitet
- hjerte-kar sygdomme og visse kræfttyper
- forhøjet kolesterol (af den 'lede' slags)
Du skal derfor søge at spise en kost med et minimum af hurtige kulhydrater, der påvirker blodsukkeret meget, og i stedet spise protein, sundt fedt og langsomme kulhydrater, da disse fødevarer giver et stabilt blodsukker og en lav insulinpåvirkning.
Protein nedbrydes til aminosyrer, som ikke er sukker og derfor ikke forstyrrer dit blodsukker
Fedt nedbrydes til fedtsyrer, som heller ikke er sukker og derfor ikke påvirker dit blodsukker
Kulhydrater er opbygget af sukkermolekyler, og bliver i tarmen omdannet til sukker. Når madens kulhydrat er nedbrudt til sukker i tarmen, føres det fra tarmen til blodet, og blodsukkeret begynder at stige.
Kulhydrater påvirker insulinproduktionen forskelligt alt efter:
mængden - hvor meget du kulhydrat du spiser
deres tilgængelighed - hurtige eller langsomme kulhydrater
kroppens forbrug - dit motionsniveau
Pas derfor på, hvor meget kulhydrat du spiser, spis de langsomt optagelige kulhydrater, og sørg for at få motion, da det medvirker til forbrænding af kulhydraterne, således at de ikke påvirker insulinniveauet negativt.
Spis kulhydrat sådan her:
Undgå slik og tomme kulhydrater, undgå eller minimer dit forbrug af stivelsesrig og fiberfattig mad som hvidt brød, hvedepasta, hvid ris, kartofler (særligt bagte), chips, cornflakes, sukkerig müesli...
Spis lidt af kulhydraterne med mellemkraftig blodsukkerpåvirkning og gode fibre, så som rugbrød, knækbrød, fuldkorns- eller rugpasta, brune ris, quinoa, hel hirse, perlebyg og perlerug mv. - hvis du ikke har glutenallergi (har du glutenallergi, så spis f.eks.: boghvede, hirse, amarant, quinoa, fuldkorn rismel).
Spis eventuelt lidt tørret frugt.
Spis mange kulhydrater fra grøntsager, særligt rå. Spis moderat af frugt (men undgå den sødeste slags som mellemmåltid, da det påvirker blodsukkeret meget, spis det som dessert efter et rigtigt sammensat måltid). Spis nødder og frø, gerne rå, da der også i disse madvarer er gode kulhydrater.
Spis gerne lidt mørk chokolade med over 70 % kakaoindhold, da det indeholder relativt lidt sukker, og en række gode antioxidanter, efter et hovedmåltid.
Indtag vin og spiritus i små mængder, da det påvirker dit blodsukker og hæmmer forbrændingen. Og tænk på at øl bl.a. er lavet på korn og har en kraftig blodsukkerpåvirkning. Indtag helst alkohol sammen med mad, da mad gør alkoholoptagelsen langsommere. Vin i mad er ikke et problem, da opvarmning får alkoholen til at fordampe!
Lad et hvert af dine måltider bestå af 1/3 kulhydrat, 1/3 protein og 1/3 fedt, så har du et sundt udgangspunkt.
Den mad du finder her på bloggen vil kunne bruges i måltider, der giver dig et sundt udgangspunkt.
Jeg designer maden ud fra princippet om meget protein, sundt fedt og langsomme kulhydrater. Desuden tror jeg på en høj ernæringsmæssig og sundhedsmæssig værdi i rå grøntsager og rå eller let forarbejdede nødder, så disse elementer indgår i mange af opskrifterne. Der er selvfølgelig også kogte og stegte elementer i mange af opskrifterne, men jeg søger altid at behandle madvarerne med omtanke og omhu, så de kan fremstå så enkle og sunde som muligt.
Spis 3 hovedmåltider og gerne 2-3 lette mellemmåltider efter de samme principper om lav blodsukkerpåvirkning. De sunde mellemmåltider er med til at fjerne trangen til usunde ting, og de sikrer blodsukkerstabilitet.
Kager og desserter skal helst spises efter et sundt hovemåltid, da det giver mindst blodsukker påvirkning. Rigtig flødeis kan bedre end andre søde sager spises mellem hovedmåltider, da koblingen mellem fedt og kulhydrat giver en langsommere kulhydratoptagning.
Læs eventuelt mere om blodsukker, insulin, sundhed, sygdom og sund mad i:
'Spis dig rask' af Bjarne Stigsby og Hanne Juul
'Nyd livet, lev fedt og bliv slank!' af Niels Ehlers og Susanne Kjær
Kommentarer
Send en kommentar