Superfood som after dinner sweets - chokolade fyldt med sunde sager!

En bombe af sunde sager i chokoladeindpakning! Afskallede hampefrø er smækfyldt med proteiner i rå udgave, som i denne chokolade.


500 g mørk chokolade med over 70% cacaoindhold
2 dl græskarkerner
1 dl uskallede sesamfrø
1 dl afskallede hampefrø (kan erstattes af solsikkekerner, men de har ikke samme næringsværdi)
1/2 dl Gojibær (kan udelades, men er fyldt med vitaminer og mineraler)

frysetørret hindbær
honningristet nøddeknas

Bræk chokoladen i tern og smelt den over et vandbad (en stor skål med chokoladen over en lille gryde med vand, der koger, uden at vandet kommer i kontakt med chokoladen).
Bland græskarkerner, sesamfrø og hampefrø sammen i en skål, og bland det med den smeltede chokolade.
Sæt massen som små tærter på en bageplade med bagepapir, og pynt f.eks. med frysetørret hindbær og lidt honningristet nøddeknas. Afkøl dem et køligt sted, og opbevar dem i en kagedåse - ikke i køleskab, så bliver de grå.

Honningristet nøddeknas:
rist en stor håndfuld nødder på en tør pande til de får lidt farve, tilsæt 2 spsk. honning og vend det hele godt sammen et minut eller to. Hæld blandingen op på en tallerken, der er penslet med lidt olie (så blandingen slipper, når den er kold). Afkøl og hak det groft.



Kommentarer

Send en kommentar