Fyldt chokolade

Über lækker hjemmelavet fyldt chokolade - sund oven i købet!



 
 
500 g mørk chokolade min. 70%
små folieforme eller små muffinsforme
 
Fyld:

1 dl tørrede usvovlede abrikoser
1 dl cashewnødder
1/2 dl rå afskallede hampefrø (kan erstattes af cashewnødder)
1/2 dl revet kokos
1 spiseskefuld kokosolie med top på
et lille drys vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller kornene fra 1/2 stang vanilje
et lille drys stødt kanel
1 spiseskefuld vand

Blend alt i foodprocessor eller blender til en sammenhængende masse. Sæt det på køl til det skal bruges.

Smelt chokoladen langsomt over et vandbad (en lille gryde sættes over med lidt vand i, en stor skål sættes oven på gryden - i stedet for et låg -  med den brækkede chokolade i - dampen fra det kogende vand smelter chokoladen).
Hæld smeltet chokolade i bunden af formene, læg en teskefuld fyld i chokoladen og fyld efter med smeltet chokolade til fyldet er skjult. Drys til sidst med frysetørret hindbær eller lignende.
De fyldte chokolader kan tages ud af formene, når de er stivnet, eller serveres deri.
Opbevar chokoladen i en dåse et køligt sted, evt. køleskabet.





Kommentarer