Kødpie på broccolibund (glutenfri)

En herlig krydret ret på en kold aften.




Bund:
et broccoli hoved
2 spsk. Fiberhusk
2 æg
1/2 dl jomfru olivenolie eller kokosolie
2 tsk. fint uraffineret havsalt
peber fra kværn

Kødpie:
4-500 g hakket kød (okse, vildt, gris)
lidt olivenolie
4 blommer (almindelig størrelse, hvis de er store, så kun 2)
1 løg
2-3 fed hvidløg
skal fra en øko citron, og saft fra det halve af citronen
2,5 dl mosede flåede tomater
1 dl piskefløde
2 dl mælk eller bouillon/fond
4 spsk. mandelmel
2 tsk. paprika
1/2 tsk. chili
frisk timian (eller tørret)
salt, peber, honning
3 æg

Lav bunden:
Tænd ovnen på 220 grader.
Skyl broccolien, tør dem og skær den groveste stilk af. Del i buketter og læg det op i en foodprocessor, blend det helt fint.
Hæld 'broccolimelet' op i en skål, tilsæt æg, Fiberhusk, olie, salt og peber og rør det hele godt sammen. Smør en stor tærteform, og pres dejen ud i den smurte form. Bag bunden i ca. 12 minutter og tag den ud, når den virker fast. Skru ovnen ned til 200 grader.

Lav kødfyld:
Skyl blommerne, tør dem, flæk dem, fjern stenen og skær dem i tern. Skræl løget og skær det i tern. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Riv skrællen af citronen, og pres saften af den.
Opvarm et par skefulde olivenolie i en pande, og hæld kødet heri, når det er varmt. Brun kødet godt. Tilsæt nu løg, hvidløg og blommerne, paprika, chili og et par spiseskefulde friske timianblade eller 2 tsk. tørret timian, og sauter et par minutter igen. Tilsæt mandelmel, citronskal og saft fra en halv citron og tomat, rør det ud i kødblandingen og kog et minut. Tilsæt så fløde og fond, rør det hele god sammen, kog et par minutter mere og smag til med salt og peber, eventuelt lidt honning eller andet sødestof. Afkøl kødsaucen et par minutter og rør så tre æg i.
Nu hældes kødsaucen ud på den forbagte piebund, og pien sættes ind i ovnen (200 grader), hvor den bages 25-30 minutter til den er fast og lysebrun. Den stivner først helt, når den er kølet lidt ned!
Server med en frisk salat.

Kommentarer