Rørt tatar - rigtig stenaldermad!

En rigtig herreret, der også kan nydes af kvinder!



Som en let aftensmad eller gedigen frokostret:
4-500 g tatar oksekød
1 lille glas kapers
1 mellemstor rå rødbede
3-4 spsk. Dijonsennep
2 skalotteløg
chilisalt (eller salt og chilipulver) (efter smag)
groft kværnet sort peber (efter smag)
4 æggeblommer

Tilbehør:
avocado i skiver
evt. revet peberrod

Skræl rødbeden og riv den fint.
Hæld væsken fra kapersene.
Pil løgene og hak dem fint (eller riv dem, men så bliver de let en smule bitre).
Rør alt plus sennep, chilisalt og kværnet sort peber  sammen med tatarkødet, smag det til. Det skal smage af kød naturligvis, men meget aromatisk!

Server med æggeblomme og evt. frisk revet peberrod på toppen, og med avocado skiver til. Der kan også serveres rugbrød, gerne ristet rugbrød til.

Kommentarer