Rabarbermarmelade - med mynte eller ingefær

Lige nu er der masser af rabarber, også i min have. En hel del af dem blev til to dejlige marmelade med lidt et forskelligt twist! Opskrifterne her giver en meget fast marmelade.

Rabarbermarmelade med frisk mynte:
1 bdt. rabarber
vand
2-4 spsk. frisk hakket mynte
rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g)

Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand.
Hak i mens frisk mynte. Brug 2 spsk. for en mild myntesmag, 4 spsk. for en markant myntesmag.
Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt mynte, kog 1 minut og tag gryden af varmen.
Hæld marmeladen på en plastikbøtte, hvis du vil have marmeladen i fryseren. Afkøles helt inden den sættes i fryseren.
Eller et skoldet glas eller lignende, hvis marmeladen skal spises med det samme. Lad marmeladen afkøle, før der lægges låg på og den sættes i køleskab.

Rabarbermarmelade med frisk ingefær:
1 bdt. rabarber
vand
revet ingefær af 2-3 cm frisk ingefær rod
rørsukker eller kokossukker efter smag (ca. 100 g)
lidt vaniljepulver (Urtekram)

Skær top og bund af rabarberne, vask dem, og snit dem stykker på 1-2 cm. Læg rabarberstykkerne i en tykbundet gryde med 1 cm vand i bunden. Læg et tætsluttende låg på, og kog til rabarberne begynder at koge ud. (10-15 minutter). Hold øje med, at de ikke koger tør, hvis det er ved at ske så tilsæt lidt mere vand.
Skræl 2-3 cm frisk ingefærrod og riv den fint. Brug gerne et Microplane rivejern, da det ikke trækker saften ud af ingefæren, ellers sørg for at opsamle både saft og ingefær.
Rør rabarberne godt igennem til den bliver en homogen mos, smag til med rørsukker, kog det op, tilsæt revet ingefær og lidt vaniljepulver,  kog 1 minut, smag til om du vil have mere ingefær i, og tag gryden af varmen, når smagen er perfekt.

Kommentarer