Rosenkål-figen salat med krydret nøddecrunch

En dejlig sensommersalat med mange fibre og en delikat smag, der gør den velegnet som tilbehør.


400g friske rosenkål
1 stor fennikel
4 friske figner
100 g blandede nødder og kerner
1 spsk. spidskommen
1 spsk. korianderfrø
2 tsk. groft uraffineret havsalt
ekstra jomfru olivenolie
balsamicoeddike
sort peber

Fjern de yderste blade på rosenkålene og fenniklen.
Skær fenniklen ud i grove stykker, og kør fennikel og rosenkål i en foodprocessor til det har en grov råkostkonsistens.
Skyl og tør forsigtigt fignerne  fjern stilken, halver dem, og skær dem i store tern.
Læg kål-fennikel blandingen i bunden af et fad, læg fignerne ovenpå.
Rist spidskommen og koriander på en tør pande til de 'popper'. Afkøl let.
Kør nødder/kerner, salt og krydderier en tur i foodprocessoren til en grov masse.
Dryp nogle spiseskefulde olivenolie og balsamicoeddike over salaten, kværn lidt sort peber på, og drys så, hvad du synes er en passende mængde nøddeblanding på til sidst.
Gem resten af nøddeblandingen til en anden gang!


Kommentarer