Blomkålstærte med bacon på mandelbund

Rustik og mættende efterårsret - paleo og LCHF version!




Bund:
150 g hjemmelavet mandelmel
1/2 dl Pofiber
100 g smør
1 æg
en knivspids salt

Tænd ovnen på 200 grader.
Kør mandler til grovmel i en foodprocessor.
Tilsæt smør, Pofiber (alternativt 1 topspsk. Fiberhusk), æg og salt til foodprocessoren og kør det hele til en fed dej.
Smør en tærteform og pres dejen ud heri.
Forbag dejen i 12 minutter.

Fyld:
1 lille blomkålshoved eller 1/2 stort
2-3 stilke grønkål eller 1 stor håndfuld bredbladet persille
3 æg
10-12 cocktailtomater
200 g god bacon
30 g smør
1 dl piskefløde
evt. 1-2 spsk. Pofiber
friskrevet muskatnød, salt, peber

Del blomkålen i små buketter, og kog dem i usaltet vand i 15 minutter.
Hæld vandet fra og blend blomkålen til mos. Tilsæt smørret, fløde (og Pofiber, hvis det virker lidt vandet), og blend igen til en sammenhængende mos.
Skyl og tør grønkålsstænglerne, og finthak kålen i foodprocessoren. Bland det i blomkålsmosen.
Skær bacon i tern og rist det sprødt. Tag baconternene op fra panden med en hulske, så der kun kommer lidt stegefedt med, og put ternene i blomkålsmosen.
Smagen massen til med friskrevet muskatnød, fint uraffineret havsalt og friskværnet peber efter smag.
Skær cocktailtomaterne i halve.
Hæld blomkålsmassen på den forbagte bund. Fordel de halve tomater på massen.
Bag 30 minutter ved 200 grader. Server med en frisk og crispy salat, gerne med citrusdressing.


Kommentarer