Fluffy krydret morgenbrød - en proteinrig start på dagen!

Et herligt naturligt sødligt, og meget let, morgenbrød. Det er proteinrigt og påvirker blodsukkeret meget lidt, derfor godt at starte dagen på.
Bedst lunt!



Brug æggehvider du har til overs fra et andet projekt, eller køb pasteuriserede æggehvider.
Bagt i flad form, så det kan skæres i firkanter og spises med blødt smør og ost på!

2-4 dl pulp fra juiceproduktion eller revne grøntsager (jeg brugte gulerod og squash, men ex. æble, persillerod, fennikel, rødbede mv. kan bruges)
6 æggehvider
2 spsk. kokosolie
1/2 dl Pofiber
1 stk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
evt. 1/2 tsk. stødt koriander
1 spsk. Fiberhusk
1 spsk. mandelmel
1 tsk. fint uraffineret havsalt

Tænd ovnen på 160 grader.
Hvis du ikke bruger pulp fra juiceproduktion, så riv grøntsagerne og pres evt. væde af i et klæde/køkkenrulle.
Opvarm kokosolien til den er flydende, og afkøl.
Bland de tørre ingredienser med de revne grøntsager, og kokosolie.
Pisk æggehviderne meget stive, vend med grøntsagerne. Bland kun lige det hele sammen, hvis du blander for meget, så falder æggehviderne sammen.
Hæld straks i en flad form, 25x30 cm foret med bagepapir.
Sæt i ovnen og bag 30 minutter. Brødet kan evt. få 5 minutter ved 200 grader til sidst, hvis det er for blegt.
Kan spises lunt, men også opbevares i køleskabet, og VIGTIGT lunes på brødristeren og spises dagen derpå.

Kommentarer