Havregryn-hasselnødde cookies, glutenfri

En super lækker cookie, ikke kulhydratvenlig, men dog lutter gode ingredienser, der gør ens krop glad!


3 dl glutenfri havregryn
2,5 dl hasselnøddemel (nødder kørt til mel i foodprocessor)
2 spsk. arrowroot eller Maizena (kan udelades)
1 dl kokospalmesukker (eller rørsukker)
1 dl mørke økologiske rosiner
1 tsk. af hver af følgende: kanel, vanilje, kardemomme, salt, bagepulver
1/2 dl kokosmel
0,7 dl kokosolie
1 mellemstort revet æble
3 mellem størrelse æg
50 g 70 % chokolade
lidt flagesalt (Meldon eller andet)

Tænd ovnen på 180 grader.
Kør hasselnødderne til mel i en foodprocessor.
Bland de tørre ingredienser (havregryn, hasselnøddemel, kokosmel, sukker, krydderier, salt bagepulver arrowroot, og rosiner sammen.
Smelt kokosolien ved lav varme.
Riv æblet, pisk æggene let og bland med det revne æble, og så med smeltet kokosolie.
Rør de våde ingredienser i de tørre, og bland det hele godt til du får en fugtig cookiedej.
Læg bagepapir på en bageplade (der er dej til 2 plader).
Tag dejen op med en ske , rul til kugler (størrelse golfbold), læg dem på bagepladen, og pres dem flade, men ikke for tynde.
Bag småkagerne 12 minutter, tag dem så ud og afkøl på en rist. NB: De må hellere være underbagte end overbagte.
Smelt chokoladen over vandbad, hæld lidt smeltet chokolade på hver afkølet kage, og drys med lidt flagesalt.
Opbevares i kagedåse ved stuetemperatur (undtagen i den varme sommertid).

Inspireret fra bloggen "Half baked harvest"

Kommentarer