Waldorfsalat på grønkålsbund - en god salat i julemåneden!

Et dejligt fiber- og vitaminrigt tilbehør i de kolde måneder.




5 dl frisk hakket grønkål
2,5 dl kernefri vindruer
3-5 slanke stilke blegselleri (jo slankere jo mindre trægede er de) - skal give 2,5 dl blegselleriskiver
1 stort syrligt æble (eller 2 små)
1,5 dl valnøddekerner
2 dl creme fraiche 18 %
2 spsk. øko mayo (kan udelades)
salt, peber, 1 spsk. Sukrin eller sukker
citronsaft

Rist valnøddekernerne let, og afkøl dem.
Anvend færdigkøbt frisk hakket og skyllet grønkål (fås i Fakta f.eks.) eller rib frisk grønkål fra stænglerne, skyl det, tør det og hak det fint i en foodprocessor.
Skyl, tør og halver vindruerne.
Skyl, tør og skær blegselleri i fine skiver.
Skyl og tør æblet. Halver æblet, skær det i kvarte, fjern kernehuset, skær i smallere både og skær det i tern. Læg æbleternene i vand med citronsaft, mens resten af salaten færdiggøres.
Hak valnøddekernerne groft.

Rør creme fraiche med mayo, salt, peber og sukker. Dressingen skal være både salt og sødlig.

Tag æbleternene op af citronvandet, og tør dem.
Læg den hakkede grønkål i bunden af et salatfad.
Bland æbletern, blegselleriskiver, vindruer og de hakkede valnødder. Fordel halvdelen af blandingen oven på grønkålen. Hæld creme fraiche dressingen oven på, hold eventuelt lidt tilbage, der kan serveres ved siden af. Læg resten af fyldet på salaten, server.



Kommentarer