Svinekæber med rodfrugtfritter

Uh, svinekæber, det er god mad!


Svinekæbe-ragout:
6-8 svinekæber
koldpresset rapsolie
2 løg
1 stor gulerod
1 stor persillerod eller pastinak
laurbærblade
1 frisk timian kvist (kan udelades)
1 porter
2 dl æblecider eller æblemost
4 dl bouillon
salt og peber
Maizena og vand

Fritter:
3 store gulerødder
2-3 mellemstore eller store persillerødder eller pastinakker (afhængig af størrelsen)
12 mellemstore kartofler
koldpresset rapsolie
2-3 tsk. tørret timian eller en lille håndfuld friske timianblade

Lav svinekæbe-ragout
Fjern hinden på undersiden af svinekæberne, ganske forsigtigt, så kæben ikke beskadiges.
Varm rapsolie op i en tykbundet gryde, og læg kæberne ned i den varme olie, krydr med salt og peber. Brun kæberne på begge sider, husk salt og peber på begge sider.
Hæld porter og æblecider på og kog væsken ind til det halve ved høj varme. Hæld så bouillon på, jeg brugte grøntsagsbouillon. Læg løg, persillerødder, frisk timian og laurbærblade ned i væsken, og kog op.
Når væsken igen koger, skru ned til et lavt blus og simrekog kæber og grøntsager 1,5-2 timer.
Fjern grøntsagerne, tag kæberne op, jævn saucen let med Maizena, og smag saucen til, evt. med lidt honning.
Læg kæberne tilbage i saucen, varm retten let op og server.

Lav fritter
Tænd ovnen på 200-210 grader varmluft.
Skræl rodfrugterne, skær top og bund af.
Skær rodfrugterne ud i fritter.
Vend fritterne med rapsolie, salt peber og timian.
Bred dem ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200-210 grader i 25 minutter.
Server til svinekæberne.


Kommentarer