Valnøddebrød - på mandelmel, valnødder og ost (glutenfrit)

Et fint brød til et ostebord, som tilbehør til aftensmad eller bare fordi...



1 dl fedtreduceret mandelmel (du kan anvende almindeligt mandelmel, har blot mindre hæveevne)
0,6 dl valnøddekerner (gerne øko)
2 dl Pofiber
2 spsk. Fiberhusk
1 spsk. pulverkaffe (gerne øko)
1 topteskefuld uraffineret havsalt
2 tsk. bagepulver
250 g 16 % revet Mozzarellaost
3 øko æg
6 æggehvider (gerne øko)
1 spsk. nøddeolie, gerne valnøddeolie
evt. lidt vand (et par spsk.)

Tænd ovnen på 170 grader (kan bages i og uden varmluft)
Kør osten i en foodprocessor til en grovmel konsistens.
Hak valnødderne groft. Pulveriser pulverkaffen til et fint pulver.
Bland mandelmel, valnødder, salt, bagepulver, Pofiber, Fiberhusk, pulverkaffe sammen i en skål.
Tilsæt æg, æggehvider og olie, og rør dejen sammen. Hvis den er tør og ikke helt vil samle sig, så tilsæt et par skefulde koldt vand og rør til det samler sig, det må ikke blive vådt og klistret, men fast og ganske let fugtigt. Lad dejen hvile et par minutter.
Saml dejen til et brød på en bageplade med bagepapir, glat overfladen med fugtige hænder til alle revner er væk. Rids evt. toppen. Pensl med æg, yoghurt, kaffe, nøddeolie eller lignende, hvis du vil have en skinnende overflade, men det skal nok blive brunt/gyldent uden strygelse.
Sæt brødet i ovnen, og bag 55-65 minutter, afhænger af din ovn og om du bruger varmluft, der ofte bager hurtigere og hårdere, hold øje med brødet de sidste 55 minutter, at det ikke får for meget. Det skal lyde hult, når du banker på skorpen og i bunden. Det bliver meget fastere at føle på, når det afkøler.


Kommentarer