Grønkåls smoothie

Grønkåls smoothie, mættende morgenmad eller mellemmåltid!



Det er en ret kalorietæt smoothie, og den udgør derfor et morgenmads alternativ eller et mellemmåltid. Smoothien er ret tyk og kan også serveres i en skål med drys.
Den er ikke meget sød, så du kan tilsætte mere tørret frugt eller lidt honning, hvis du ønsker den sødere.

2 store glas:
4 kugler frossen grønkål, eller 2 gode håndfuld friske grønkålsblade
1 dl frosne eller friske broccolibuketter
1 æble, skåret i kvarte og kernehuset fjernet
1/2 lille agurk eller 1/4 lille squash (skyllet og tørret)
1 dl kokosfløde, den fede del fra kokosmælk (kan erstattes af en håndfuld cashewnødder)
2 dl æblemost
2 dl vand
2 spsk. rosiner, gerne lyse
4 store isterninger
Evt. lidt chiafrø til pynt

Hæld alt i en god blender, og blend til alt er en ensartet  og glat masse. Det er en tyk smoothie, og kan du ikke lide det, så tilsæt lidt mere vand.

Kommentarer