Salat med æble, rucola og hasselnødder

En herlig eftersommersalat! Er velegnet som tilbehør til alle former for varme retter, kød, fisk vegetar...


1 pose/pakke frisk rucola eller rucola fra din have
2-3 faste, syrlige røde æbler
1 håndfuld hasselnødder, helst uden skind

Dressing:
1/2 dl koldpresset rapsolie
evt. 1 tsk. ristet sesamolie
1/4 dl god øko æbleeddike
salt, peber, honning efter smag

Skyl og tør rucolaen. Skær den eventuelt i lidt mindre stykker.
Skyl og tør æblerne, skær dem over, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.
Rist hasselnødder uden skind, afkøl, hak halvdelen og gem resten.

Rør dressingen.

Bland rucola, æbler og hakkede hasselnødder sammen. Hæld dressing på og bland igen. Pynt til sidst med de hele hasselnødder. Server.

Kommentarer