Grønkålssalat med rodfrugter og syltede løg

En fyldig, fiberrig og mættende salat. Kan være et måltid med brød til, men kan også serveres til kød, frikadeller, pølser mv.



125 g vasket og hakket frisk grønkål (jeg køber det færdigt)
300 g kartofler
1/2 knoldselleri (eller 2 store pastinak/persillerod)
3 store gulerødder
2 store rødbeder eller 4 små
syltede løg (se her )
koldpresset rapsolie
salt, peber, 1 tsk. stærk paprika/chili eller ras el hanout
1-2 spsk. honning.

Tænd ovnen på 200 grader.

Skræl sellerien, og skær den i skiver og i mundrette stykker.
Vask og tør kartofler, og skær dem i mundrette stykker (ikke små stykker).
Skræl gulerødder og rødbeder og skær ligeledes dem i mundrette stykker.

Bland kartofler, selleri og gulerødder - men ikke rødbederne, med rapsolie, og krydr med salt, peber og et stærkt krydderi efter eget valg.
Bland rødbedetern med olie, salt og peber, ras el hanout og lidt honning. Anbring dem ved siden af de øvrige rodfrugter og bag dem.
Hæld grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Afkøl dem.

Bland de afkølede, men gerne lune, rodfrugter MINUS rødbedetern med hakket grønkål og syltede løg inkl. lidt af sylteeddiken fra de syltede løg. Læg 3/4 dele af rødbedeternene på salaten, bland forsigtigt, og læg til sidst de sidste rødbeder på som pynt.

Rødbederne farver salaten, så derfor holdes rødbederne adskilt ved bagning, og vendes forsigtigt i til sidst. Men de smager forrygende i salaten.


Kommentarer