Kokosmakroner med kartoffel og ingefær

Dette er en Kille Enna opskrift på kokosmakroner, der er helt uovertrufne:
'
20 hele kardemommekapsler
250 g lyst rørsukker
300 g kokosmel
50 g kogt kartoffel
50 g marcipan (min. 65 % mandler)
40 g skrællet frisk ingefær
4 æg
Ca. 75 g mørk chokolade (min. 85 % kakao)

Kom kardemommekapslerne og 2 spsk. af sukkeret op i en elektrisk kaffemølle og kværn det til et flormelisagtigt pulver. Kom blandingen op i en skål sammen med kokosmelet.
Riv kartoflen og marcipanen groft og riv ingefæren fint. Kom disse samt æggene i skålen og rør det sammen. Lad dejen trække i køleskabet i 1 time eller, endnu bedre, natten over.

Del dejen i 30 klumper a 30 g. Form små toppe eller pres dejen ned i en lille form og vend dem ud. Brug evt. lidt koldt vand til hænderne eller formen, så dejen slipper lettere. Sæt toppene i en bradepande med bagepapir og bag dem i en 175 grader varm ovn, indtil de er let gyldne i farven. Det tager ca. 12-15 minutter. Lad toppene køle helt af.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp de afkølede toppe heri. Opbevar toppene koldt og tørt i en tætlukket beholder mellem bagepapir.

Kommentarer