Rabarber-pære marmelade

1 bdt. rabarber
3 modne pærer (eller æbler)
1/2 vanillestang
1 lille stjerneanis (eller bræk lidt af en)
4-5 kardemommekapsler
sukker, gerne rørsukker
evt. vanillepulver og stødt kardemomme.

Skyl rabarber og skær dem i små stykker.
Skyl pærerne og skær dem i små stykker (uden kernehus).
Læg begge dele i en gryde plus 1/2 dl koldt vand.

Kog det op med vanillestangen (skær den halve vanillestang op og tag kornene ud, læg det hele i gryden) og lidt stjerneanis, og 4-5 et par hele kardemommekapsler (der har fået et slag med håndtaget på en stor kniv, så de er lidt åbne).

Kog til det koger lidt ud, tager kun 5-10 minutter, sluk for blusset, fjern de hele krydderier, Pres evt. kardemommekapslerne, så de små frø kommer ud.
Blend så det hele med en stavblender, til en grov eller fin mos efter smag. Hæld tilbage i gryden, kog op og smag til med sukker, plus evt. med lidt vanillepulver (ikke vanillesukker, men pulver af vanillekorn, fåes i økobutikker) og lidt ekstra stødt kardemomme. Hæld i et rent glas eller en plastikbøtte, med et rent viskestykke over til det er koldt. Sæt det så i køleskabet. Holder en uges tid, hvis du altid bruger en ren ske til at tage med.

Kommentarer