Jordbær-hyldeblomst-skyr trifli



Sommerrrrrrr...

500 g jordbær
2 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft
2-4 spsk. kokosblomstsukker
5 dl Skyr
1 strøget tsk. vaniljepulver
1-2 friske hyldeblomsteskærme
50 g blandede nødder (en eller flere slags efter lyst)
1 top spsk. smør
4 spsk. honning eller kokosblomstsukker
lidt salt

Smelt 1 spsk. smør på en lille pande, når det bruner let hældes 50 g nødder på. Rør rundt et par minutter ved middel varme, mens nødderne bruner let. Hæld honning eller sukker og lidt salt på og brun endnu et minut eller to, til nødderne karamelliserer. Afkøl og hak dem groft.
Fjern den grønne blomst fra jordbærrene. Skær dem i tykke skiver eller halve, alt efter størrelse, læg dem i en skål og hæld hyldeblomstsaft og sukker over. Rør forsigtigt rundt.
Rør Skyr med vaniljepulver og hyldeblomster frigjort fra stilken i en skål.

Læg et lag marinerede jordbær i et glas, læg Skyr på, drys nødder på, og top så op med jordbær. Pynt med lidt friske hyldeblomster.



Kommentarer