Havregryns-banan-chokolade kage - enkel, billig og dejlig!

En nem og alligevel herlig kage, mild i smagen, dejlig med flødeskum eller græsk yoghurt til.

 
5 dl finvalsede havregryn (2 dl kan erstattes af malede mandler eller solsikkekerner)
5 dl mælk (almindelig mælk, mandelmælk, soyamælk mv.)
3 mosede bananer
3 æg, delt i blommer og hvider
50-60 g hakket mørk chokolade (70 %)
2 spsk. honning, agavesirup eller lignende (eller Stevia doseret som anvist på indpakning)
1/2 tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. fint uraffineret havsalt
2 spsk. smeltet smør, kokossmør eller kokosolie

Tænd ovnen på 180 grader.
Rør havregryn og mælk sammen.
Tilsæt salt, vaniljepulver, kanel, honning og fedtstof. Mos bananerne og bland dem i. Hak chokoladen og tilsæt den. Rør 3 æggeblommer i dejen, pisk hviderne stive og vend dem til sidst forsigtigt i kagedejen.
Hæld dejen i en ovnfast gryde, springform, en tærteform eller en mellemstor firkantet form og bag kagen i 40-45 minutter, til den er fast og lysebrun.
Er lækker både lun og kold, og kan holde flere dage i køleskab, hvis man ikke spise det hele på en gang!
 

Kommentarer