Salat med vandmelon, rucola, ost og saltmandler

En dejlig frisk og lidt skarp sommersalat! Salaten skal spises straks den er færdig, for melonsalat med dressing bliver hurtigt vandet og slatten!




1 lille vandmelon (gerne øko)
2 håndfulde meget frisk rucola
30 g fast lagret ost (jeg brugte cheddar)
30-50 g saltede mandler eller peanuts
1/4 dl olivenolie med frugtrig smag (eller bare en god olivenolie og lidt ristet sesamolie)
2 spsk. mild eddike (hvid balsamico eller æbleeddike)
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk. honning

Halver melon og skær den i både. Skær melonkødet fri af skallen og skær det i tern, fjern kernerne hvis der er mange af dem.
Skyl og tør rucolaen, og riv eller skær salaten i grove bidder.
Skær osten i tern.
Bland vandmelon, rucola og ost.
Pisk olivenolie, eddike, salt, peber og honning sammen. Hæld det på salaten. Pynt med hele eller hakkede saltmandler.






Kommentarer