Glutenfri surdej

Sådan starter du en glutenfri surdej:




Du skal bruge et helt rent syltetøjsglas.

Dag 1
2 dl vand
1 tsk. honning (kan udelades eller erstattes af kefir eller yoghurt)
2 dl rismel eller boghvedemel (eller en blanding af rismel, hirsemel og boghvede)

Bland det, læg et låg eller et klæde løst over glasset. der skal luft til processen, og sæt glasset på køkkenbordet.

Dag 2
Rør i surdejen med en ren træske et par gange i løbet af dagen. Er den meget tynd, så tilsæt lidt ekstra mel.

Dag 3
Rør i surdejen. Hvis den har fin aktivitet med bobler og dufter syrligt, så er den klar. Måske skal den stå til dag 4.

Pasning:
Surdejen kan stå yderligere et par dage på køkkenbordet, men rør i den hver dag og tilsæt 1 spsk. vand og mel hver dag.
Skal du ikke bruge den straks, så luk med låg og sæt surdejen i køleskabet.
Tag surdejen ud aftenen før du skal bage.
Bliver din surdej for sur, så tag en skefuld af dejen op i et rent glas og start forfra med dette og 2 dl vand og mel, lad det stå til dagen efter. Så har du en ny surdej.

Kommentarer